Levs boligpolitiske principper
Med udgangspunkt i Handicapkonventionen og de danske handicappolitiske grundprincipper har Lev udarbejdet syv principper for fremtidens boliger til mennesker med udviklingshandicap.
Principperne skal understøtte en udvikling hen mod et friere boligvalg og styrket inklusion, og de udfordrer i høj grad mange af nutidens byggerier og den vanetænkning, der er omkring boliger til mennesker med udviklingshandicap og organiseringen af den nødvendige hjælp. Også flere dele af den nuværende lovgivning - eller i hvert fald, hvordan den forvaltes i praksis - udfordres af principperne, og det samme gælder måske også økonomien på området.
Boligen er et hjem
1. Voksne med udviklingshandicap skal have de samme muligheder for valg af bolig, som alle andre. Bolig og boform, og hvem og hvor mange, man ønsker at bo med, skal alene afspejle den enkeltes præferencer, ønsker og økonomiske muligheder.
2. Nye ønsker og behov kan opstå over en voksentilværelse. Derfor er der ikke nødvendigvis tale om ét valg, men om flere valg i løbet af livet.
3. Alle skal sikres mulighed for en meningsfuld hverdag, herunder retten til et dagligt miljøskifte – ingen skal henvises til en tilværelse, hvor aktiviteter og beskæftigelse alene foregår i hjemmet.
Borgeren skal ikke flyttes til hjælpen – hjælpen skal flyttes til borgeren
4. En bestemt bolig eller boform må aldrig være en forudsætning for at få den nødvendige hjælp af den rette kvalitet og specialisering. Også omfattende og specialiseret hjælp skal organiseres uafhængigt af borgerens hjem, og skal kunne leveres individuelt på tværs af borgernes individuelle hjem.
5. Hjælp, støtte og pleje samt hvem, der ønskes som støtteperson, skal bestemmes af den enkelte selv.
At være en del af noget større
6. Der skal ydes støtte og ledsagelse til etablering og fastholdelse af sociale netværk ud fra den enkeltes ønsker og interesser – og uanset boform. Sociale netværk skal som udgangspunkt understøttes og etableres via aktiviteter og beskæftigelse, og ikke via boligens udformning.
Ingen skal stå alene
7. Hvis en borger ikke selv kan give udtryk for egne ønsker, skal værger, pårørende og andre kunne indtræde som formidlere og beskyttere af den enkeltes præferencer, ønsker og rettigheder. Repræsentationen skal i videst muligt omfang foregå som støttet beslutningstagen