Hvad betyder det, når kommunen siger…….?
Ofte bliver ændringer på botilbudsområdet, og på ledsagelse og støtte, præsenteret pakket ind i spind bestående af positive ord og vendinger, der umiddelbart kan lyde besnærende, men som i virkeligheden dækker over besparelser og nedskæringer. Andre gange er ordene bare uforståelige. Derfor er det vigtigt, at I er opmærksomme og nysgerrige, og spørger ind til, hvad der gemmer sig bag ordene, når I bliver præsenteret for dem.
Nysprog (fra engelsk Newspeak) er en måde at tale på, hvorved man bevidst maskerer et budskabs egentlige mening. Det sker for det meste ved, at man bruger ord, der er mere positivt ladet, end andre ord for det samme, eller ved, at man opfinder nye ord til lejligheden [fra Den Danske Ordbog -https://ordnet.dk/ddo]
Nedenfor finder I en række eksempler på ord og vendinger I kan møde og som I skal være
opmærksomme på og spørge ind til, når I bliver præsenteret for dem.
Helhedstilbud
Helhedstilbud er en nyt ord for det man i gamle dage kaldte totalinstitutioner. Dvs. at der på stedet er flere tilbud til den samme målgruppe. Det kan fx være botilbud og aktivitetstilbud, hvilket betyder, at beboere disse steder ikke vil opleve det daglige miljøskifte, der var en central del af N. E. Bank-Mikkelsens tanker om normalisering. I Norge kalder man sådan et tilbud for et 'tøffelkompleks' — altså et sted, hvor man kan gå rundt i hjemmesko hele dagen.
Rimelig tilpasning
'Rimelig tilpasning' stammer fra handicapkonventionen og hensigten er, at der skal tages særligt hensyn til personer med handicap. Når der tages særligt hensyn, får personer med handicap de samme muligheder som andre. Men at tilpasningen skal være rimelig betyder også, at man skal tænke på hvad det koster — og det er denne del, I skal være særlig opmærksomme på. For med kommunale øjne er det især på denne økonomiske måde 'rimelig tilpasning' forstås.
Tryghedsfremmende
Begrebet tryghedsfremmende initiativer stammer oprindelig fra tiltag, der skal gøre det mere trygt at færdes i det offentlige rum. Det kan være i form af mere synligt politi, lys på stationer, videoovervågning mv. Men når begrebet har sneget sig ind på botilbudsområdet, så dækker det ofte over tiltag, der skal rette op på årelang udhuling af den pædagogiske indsats gennem besparelser på personaletimer og personalets kvalifikationer. Det kan fx komme til udtryk i ansættelse af vagter.
Rammeaftaler
Kommunerne i hver af de 5 regioner og regionerne selv indgår hvert andet år en "rammeaftale" for hver region om faglig udvikling, styring og koordinering af kommunale og regionale tilbud på social-, socialpsykiatri- og specialundervisningsområdet. Rammeaftalerne skal sikre, at behovet også for de mere specialiserede tilbud dækkes.
Fra bekendtgørelsen om rammeaftalers §5: Kommunalbestyrelserne i regionen udarbejder en beskrivelse af behovet for udvikling af indsatser og tilbud. Det skal indgå i beskrivelsen, hvorvidt der er behov for oprettelse af nye indsatser og tilbud, herunder udviklingsplaner for botilbud med mere end 100 pladser.
Det er altså kommunerne, der skal beskrive, hvad behovet er og hvordan det kan imødekommes. En procedure, der har været medvirkende til, at der er foregået en massiv afspecialisering - og nedlæggelse - af især de mest specialiserede tilbud, siden kommunalreformen i 2007. Kommunerne har i stor stil trukket borgere hjem fra disse tilbud, eller helt ladet være med at visitere til dem, men henvisning til, at borgernes behov kan leveres lokalt i den enkelte kommune.
Læs hele "Bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde": https://www.retsinformation.dk/eli/Ita/2020/1298
Serviceniveau
Det kommunale serviceniveau kan understøtte sagsbehandlernes arbejde med at sikre en ensartet praksis og borgernes retssikkerhed. Et velbeskrevet kommunalt serviceniveau kan desuden bidrage til enkel og klar information om kommunens indsats og faglige retning til borgere og samarbejdspartnere.
Men kommunen skal stadig foretage en konkret, individuel vurdering af behovet for hjælp til de opgaver, som en borger ikke selv kan udføre, og hvis borgerens behov nødvendiggør det, skal serviceniveauet fraviges.
Fra Social- og Boligstyrelsens hjemmeside [https://sbst.dk/tvaergaende-omrader/faglig-ledelse-og-styring/redskabskasse/styringsgrundlag/tema-3-serviceniveau]: Serviceniveauet kan ikke tilsidesætte barnets eller den unges behov ved at fungere som minimumskriterier for adgang til en kommunal indsats eller ved automatisk at udløse bestemte indsatser til børn eller unge med en given problemstilling. Serviceniveauet kan sætte faglig retning for sagsbehandlingen ved fx at beskrive niveauet for, hvor hyppigt sagsbehandlerne følger op på indsatser for børn og unge.
Optimering af personaleressourcer
Når kommune eller region taler om, at der skal ske en optimering af personaleressourcer, er I i første omgang ikke blevet klogere på, om det er en fordel eller ulempe. At ressourcerne udnyttes bedst muligt (fx mindre bureaukrati og dermed frigørelse af 'varme hænder', efteruddannelse eller andre motivationstiltag) er der ikke noget galt i, men I skal være opmærksomme på, at der oftest reelt er tale om spareøvelser, og derfor også om kommunen i den forbindelse husker, at hjælpen er individuelt udmålt og at de ikke blot benytter 'grønthøstermetoden', hvor alle beskæres en lille smule uden individuel revisitation af hjælpen.